Bedste Gamer PC 2024 • Top 5 Gaming Computere

En ordentlig gamer PC er essentiel, uanset om du spiller en gang imellem eller på eliteplan. En god gaming PC giver bedre performance og er lettere at opgradere, reparere og tilpasse end en bærbar. Du får mere ud af din spiloplevelse, hvis du investerer i den bedste gamer PC til dine behov.

Du kan opgradere alle dele af din gamer PC, så du undgår at udskifte hele maskinen, når enkelte dele bliver forældede. En gamer desktop har også bedre luftgennemstrømning, hvilket øger levetiden. I denne artikel får du et indblik i de bedste gamer PC’er på markedet til forskellige behov, uanset om du søger en billig gamer PC, en begynder PC eller den absolut bedste gamer desktop.

En gaming PC giver dig en bedre performance for dine penge, hvis man sammenligner med en bærbar. Det er samtidig nemmere at opgradere, reparere og tilpasse en gamer desktop, hvilket er begrænset, når du investerer i en gamer bærbar.

Overblik over de bedste gamer computere

  1. Lenovo Legion T5
  2. Acer Nitro 50 – N50
  3. Acer Aspire TC-390
  4. MSI MAG Codex 5
  5. Corsair ONE i164

De 5 Bedste Gamer PC’s

Lenovo Legion T5

Bedste overall gaming pc

CPU: 12th Gen Intel i9 Processor
RAM:  32GB DDR4
GPU: GeForce RTX 3070
SSD: 1 TB NVMe

Lenovo Legion T5 28IMB05 – Bedste gamer PC overall

Lenovo Legion T5 en kraftfuld gamer PC, der har en uovertruffen ydeevne. Intel®Core™ i9-processorer og NVIDIA® GeForce-grafikkortet sikrer dig lynhurtige billedhastigheder, næsten uanset hvilken opløsning du spiller på.

Hvis du er seriøs omkring gaming og overvejer at investere i en solid maskine, der kan holde i mange år, bør du overveje Legion T5. Det er blandt de absolut bedste gamer PC’er på markedet lige nu i denne prisklasse.

ATX-kabinettet, som er den platform, Lenovo sælger deres pre-builts på, har fået en designmæssig overhaling. Visuelt er her tale om en lækker, moderne og indbydende maskine, som du nemt kan opgradere, hvis du vil sikre dig, at den fortsat kan yde på topniveau.

Lenovo Legion T5 har en 12th Gen Intel i9 Processor, 132 GB RAM, en SSD NVMe-harddisk på 1 TB og et GeForce RTX 3070-grafikkort. Hvis du ønsker en højere ydeevne, kan du skifte komponenterne selv.

PC’en kommer med præinstalleret software, som faktisk er ret praktisk. Du kan altid afinstallere det, hvis du ikke har behov for det, men eksempelvis Vantage er et ganske praktisk stykke software, som kan give dig et indblik i PC’ens temperatur.

Hvorfor købe Lenovo Legion T5?

Du bør købe Lenovo Legion T5, hvis du leder efter en utroligt kompetent og kraftfuld gaming PC i mid-range prissegmentet. Den kan klare stort set alle spil på høje settings, og du vil få glæde af den, uanset om du blot tager et casual spil en gang imellem eller er seriøs omkring gaming.

Alt i alt er prisniveauet rimeligt i forhold til de komponenter, du får med i købet. Du vil være i stand til at spille de fleste spil på medium til høje settings med denne maskine, og hvis du får behov for mere power, kan du altid opgradere med nye komponenter.


Acer Nitro 50

Bedste gamer PC til prisen

CPU: 12. Gen Intel Core 15-12400F
RAM: 16 GB DDR4
GPU: GeForce RTX 3060
SSD: 512 GB SSD

Acer Nitro 50 - N50-110 – Bedste entry level gamer PC

Er du på udkig efter en god og solid gaming PC, men ønsker du ikke at bevæge dig op i det helt høje prisleje, er Acer Nitro 50 et oplagt valg. Her får du en seriøs gamer PC, der egner sig til dig, der ønsker en kraftfuld maskine til lidt casual gaming et par gange om ugen.

Her er tale om en stationær gaming desktop med et lækkert design, der sikrer en optimal temperaturkontrol, og forhindrer at grafikkortet overophedes. Samtidig får du en alsidig maskine med masser af porte, så du kan forbinde den til stort set alle eksterne komponenter.

Acer Nitro 50 er til dig, der ønsker at skrue godt op for grafikken, når du gamer. Maskinen er udstyret med en Intel Core 15-12400F processor, som egner sig til seriøs gaming med sin lynhurtige cache-hukommelse, og SSD-harddisken er på 512 TB, hvilket er rigeligt til at huse alle dine spil.

Der er 16 GB RAM i Nitro 50, og du har mulighed for at opgradere med op til 64 GB RAM, hvis du har behov for det. GeForce RTX 3060-grafikkortet sikrer en høj FPS og gaming i stort set alle opløsninger.

NVIDIA’s Turing-arkitektur sammenkobler desuden ray-tracing, kunstig intelligens og programmérbare skygger, så der genereres skygger i realtid. Ray-tracing stimulerer lysets adfærd og gengiver dem i realtid for en hyperrealistisk gaming-oplevelse.

Hvorfor købe Acer Nitro 50?

Acer Nitro 50 – N50-110 er det oplagt valg til dig, der er på udkig efter en gaming desktop, som kan klare krævende spil og gengive grafikken realistisk, men som samtidig ikke har behov for at streame spil eller game 4K med højeste settings.

Du kan opgradere komponenterne, hvis du eksempelvis får behov for mere end 16GB RAM, som befinder sig i midten. Med Acer Nitro 50 får du en ganske udemærket gamer PC i et lækkert design, der er designet til at give en seriøs spiloplevelse.


Acer Aspire

Mest budgetvenlige gamer PC til begynderen

CPU: Ryzen 3 3200G / 3.6 GHz
RAM:  8GB DDR4
GPU: GeForce GTX 1650
SSD: 512 GB NVMe

Acer Aspire TC-390 – Mest budgetvenlige gamer PC til begynderen

Acer Aspire er en billig gamer PC, der henvender sig til dig, der ønsker at komme i gang med gaming, men ikke ved, om det er noget for dig. Det er en budgetvenlig PC, som du ikke skal forvente, du kan spille tunge spil på højeste settings med.

Til gengæld er det en god og billig måde at udforske, om gaming er noget for dig. Samtidig egner den sig til dig, der blot ønsker at tage et casual spil med dine venner en gang imellem. Acer Aspire TC-390 er en minimalistisk gaming PC i et stilfuldt design, der passer ind i de fleste hjem – og samtidig en maskine, der ikke udstråler ‘gaming’.

PC’en har en AMD Ryzen 3 3200G-processor, en 512 GB DDR-harddisk og 8 GB RAM, som kan opgraderes med op til 64 GB RAM, hvis det ikke er nok for dig. Du kan spille spil på lave til medium settings, ligesom den egner sig til kontorarbejde.

Grafikkortet er Nvidia GeForce GTX 1650, som er ganske udemærket til prisen. Den klarer nemt simple spil, der ikke er alt for krævende. Alt i alt en ganske fornuftig gaming PC til dig, der har et lille behov og blot ønsker at spille en gang imellem.

Hvorfor købe Acer Aspire?

Hvis du har et stramt budget eller bare ikke gamer nok til at ville investere en mindre formue på en gaming PC, så er Acer Aspire TC-390 et oplagt valg. Du kan ikke game med højeste settings, og der vil være spil, som den ikke kan trække, men hvis du kan se igennem fingre med det, får du en lækker og æstetisk gamer desktop, der kan det, den skal.


MSI MAG Codex 5

Bedste entry level gamer PC

CPU: Intel i7 10700 / 2.9 GHz
RAM:  16GB DDR4
GPU: GeForce RTX 2060 Super
SSD: 1 TB NVMe

MSI MAG Codex 5 10SC-096MYS – Bedste gamer PC til prisen

MSI Mag Codex 5 er en gaming PC, der henvender sig til både begyndere og øvede gamere, der er på udkig efter en solid maskine i et fornuftigt prisleje. Med MSI Mag Codex 5 får du en seriøs gamer PC, der er i stand til at trække selv de mest krævende spil.

Her er tale om en kraftfuld gamer desktop med GeForce RTX-grafikkort, og en Intel Core i7-processor, der er integreret i et minimalistisk og stilfuldt kabinet. Du kan spille stort set alle spil på den – også VR, hvis du har det udstyr, der kræves.

Komponenterne i MSI Codex er designet til gaming. De er nøje udvalgt med henblik på at sikre dig den absolut bedste ydelse, når du spiller. Du får ikke bare en computer, men en kraftfuld gaming-station, som du kan spille stort set alle spil på.

Det unikke MSI Gaming Cooling System sikrer, at komponenterne nedkøles under høj belastning, så de ikke overophedes og bliver beskadiget. Der er 16 GB RAM i PC’en, når du køber den, men du har mulighed for at opgradere til 64 GB RAM, hvis du ønsker det.

Hvorfor købe MSI MAG Codex 5?

Du bør købe MSI MAG Codex 5, hvis du ønsker en seriøs gaming pc, der kan trække de alle spil på højeste settings. Her får du en virkelig god maskine til et fornuftigt prisleje, som du kan have glæde af i mange år ud i fremtiden.

Du kan sagtens år billigere maskiner, som egner sig bedre til dig, hvis du er begynder eller blot spiller en gang imellem og derfor ikke har behov for at kunne spille på højeste settings. Alligevel går du dog ikke galt i byen, hvis du vælger MSI MAG Codex 5 10SC-096MYS, da den også egner sig til eksempelvis videoredigering og kontoropgaver.


Corsair ONE i164 Compact PC

Den bedste og mest kompakte gaming PC

CPU: Intel Core i9-9900K 3.6 GHz Octa Core Coffee Lake CPU med Corsair vandkøling
RAM:  32GB DDR4
GPU: GeForce RTX 2080 Ti 11GB GDDR6 med  Corsair vandkøling
SSD: 1 TB NVMe + 2TB SATA HDD

Corsair ONE i164 Compact PC – Den bedste og mest kompakte gaming PC

Med Corsair One i164 Compact PC får du en af de absolut kraftigste og bedste gaming PC’er på markedet. Corsair One i164 redefinerer, hvad du kan forvente af en seriøs gaming PC. Den er utroligt hurtigt, stille og kompakt – og så gør dens minimalistiske design, at den passer til både teenageværelset, kontoret og stort set alle andre steder.

Maskinen er udstyret med den kraftfulde Intel Core i9-9900K, der sikrer en ultimativ ydeevne. I kombination med NVIDIA GeForce RTZ 2080 Ti-grafikkortet og den prisbelønnede Corsair DDR4-hukommelse er du sikret en af de absolut hurtigste, kraftigste og bedste gaming PC’er, du overhovedet kan finde.

Ydeevnen matcher de mest eksklusive PC’er på markedet, og henvender sig til dig, der ikke ønsker at gå på kompromis. Komponenterne er integreret i et forbløffende kompakt og minimalistisk kabinet, der ikke gør meget væsen ud af sig.

Processoren og grafikkortet afkøles ved hjælp af et patenteret kølesystem, der sikrer en lav temperatur, højere clock-hastighed og et minimalt støjniveau. Du får ikke en bedre gamer PC end denne, og den understøtter gaming på helt op til tre 4K-skærme.

Det indbyggede RGB-lysrør og Corsairs iCUE-software giver dig mulighed for at synkronisere og tilpasse systemets udseende, så den bliver, præcis som du vil have den.

Hvorfor købe Corsair ONE i164 Compact PC?

Hvis du er på udkig efter en virkelig kraftfuld gaming PC, der kan klare alle spil på højeste settings, så bør du købe Corsair One i164 Compact PC. De medfølgende komponenter er de nyeste og bedste på markedet – og så er de gemt væk i et kompakt og minimalistisk kabinet, der passer ind på teenageværelset, kontoret og stort set alle andre steder.

Du bør købe Corsair One i164, hvis du ikke ønsker at gå på kompromis og er seriøs omkring gaming. Prisniveauet er højt, men det retfærdiggøres af komponenterne, ydeevnen og designet. Du får ikke en bedre gaming PC end denne, medmindre du bygger den selv fra bunden.


Guide til Gaming PC

Det kan være svært at finde den rigtige gamer PC, hvis ikke du er klar over, hvad du skal gå efter. Der findes mange forskellige modeller, og det enorme marked for konfigurérbare gaming PC’er har gjort markedet endnu mere komplekst.

En konfigurérbar gamer PC er en PC, hvor du selv har mulighed for at vælge de enkelte komponenter. Det er en billigere løsning, men det er også en mere besværlig løsning, hvis du ikke på forhånd ved, hvilke komponenter der skal i din gamer PC.

De velkendte producenter som MSI, Lenovo og HP er derfor et oplagt valg, hvis du ønsker en kraftig gamer PC med en god performance, som du ikke selv skal samle og konfigurere. I de følgende afsnit får du indblik i, hvad du skal være opmærksom på, når du skal investere i en gamer PC.

Hvorfor vælge en gamer PC i stedet for en bærbar?

Hvis du er seriøs omkring gaming, bør du vælge en gamer desktop. Den giver den absolut bedste performance for pengene, og du er i stand til selv at opgradere, reparere og tilpasse din gamer PC, så den lever op til de krav, der bliver stillet.

Du får altså en bedre gamer PC med en længere levetid, når du vælger en desktop-version. Er du ofte på farten og derfor har behov for, at du kan tage din gamer PC med dig, kan en bærbar være det rigtige valg. Det kræver dog, at du kan leve med de begrænsninger, der er ved en bærbar.

Sådan vælger du den rigtige processor til din gamer PC

Processoren er en af de vigtigste komponenter i en gamer PC. Processeren kaldes også for CPU’en, og de mest populære og udbredte producenter på markedet er Intel og AMD. Det kan være vanskeligt at definere en af producenterne som den bedste, da det langt hen ad vejen er et spørgsmål om ‘religion’ ligesom Apple vs Microsoft.

Hvis du vil være i stand til at træffe et valg på et oplyst grundlag, er det vigtigt, at du er bekendt med de forskelle, der er på de enkelte producenters processorer. Overordnet set er der faktisk ikke nogen mærkbar forskel, da en high-end processor fra hhv. AMD og Intel har stort set de samme specifikationer.

Alligevel er der visse afvigelser, som det kan være en god idé at være opmærksom på. Det er dog værd at nævne, at processoren langt fra er en så vigtig komponent, som det tidligere har været tilfældet.

Som en tommelfingerregel er CPU’erne fra AMD bedst til prisen – især indenfor low og mid-end segmentet. Hvis prisen er vigtig for dig, kan det derfor være en fordel at kigge efter en gamer PC med et AMD-grafikkort.

Intel har de bedste high-end CPU’er, og her får du ofte en bedre performance, end det er tilfældet med AMD. Du bør dog være opmærksom på, at markedet hele tiden ændrer sig, og de to producenter også har processorer, som har en lige stabil performance, hvorfor du ikke bør gå efter den ene producent frem for den anden, medmindre du har en klar holdning til det.

  • Low-end CPU: En low-end CPU befinder sig typisk til en pris på 1.500 kr. eller herunder. I denne kategori befinder de populære processorer Intel I3 og AMD Ryzen 3 sig.
  • Mid-range CPU: Et mid-end CPU koster typisk mellem 1.500 kr. og 2.500 kr. Her finder du eksempelvis AMD’s Ryzen 5 2600X og Intels I5-8400, som er de to mest populære CPU’er i denne kategori.
  • High-end CPU: High-end CPU’er er de absolut bedste på markedet. Her skal du typisk betale 2.500 kr. og opefter. Her er Intels I7 og I9 samt AMD’s Ryzen 8 og Thread Ripper utroligt populære.

Sådan vælger du det rigtige grafikkort til din gamer PC

En af de vigtigste komponenter i din gaming PC er grafikkortet. Uanset, hvilket niveau din processor befinder sig på, er det vigtigt, at du har et godt grafikkort med en god performance, så du kan game på de højeste settings og med en høj FPS.

Her vil valget typisk stå mellem AMD og Nvidia, og dit valg kommer højst sandsynligt til at bero på, hvor stort et budget du har. AMD producerer grafikkort i alle prisklasser, men hvis dit budget er stramt, er AMD den eneste rigtige løsning. Hvis du er villig til at give 4.000 kr. eller mere for et grafikkort, vil et Nvidia-grafikkort være et oplagt valg.

Nvidia har to serier af grafikkort til gaming PC’er: GTX og RTX. GTX-serien har været på markedet i længst tid, mens RTX-serien er blandt de nyere på markedet. Der er væsentlige forskelle på de to serier, men begge indeholder kompetente og kraftfulde grafikkort.

  • Low-end grafikkort: GTX 1050, GTX 1050 Ti er velegnet til dig, der blot spiller en gang imellem på en Full HD-skærm med low til medium settings.
  • Mid-range grafikkort: GTX 1060, GTX 1060 Ti og GTX 1070 egner sig til Full HD-gaming med høje settings.
  • High-end grafikkort: GTX 1080, GTX 1080 Ti, RTX 2060, RTX 2070, RTX 2080 Ti egner sig til QHD og 4K-gaming på maksimum settings.

Du kan læse mere om de bedste grafikkort (gaming GPUs) her.

amd vs nvidia in 2020

Hvor mange RAM skal min gamer PC have?

RAM er ligesom processor og grafikkort en vigtig komponent i en gamer PC. Det er RAM, der sikrer, at din gamer PC er i stand til at bearbejde forskellige information på samme tid. Hvis du vil være fremtidssikret, er det nødvendigt, at du vælger en gamer PC med 16 GB RAM.

I dag er 8 GB RAM for lidt, hvis du ønsker at spille på de højeste settings med en høj FPS. Den bedste gamer PC har 32 eller 64 GB RAM, men det er i langt de fleste tilfælde ikke nødvendigt – og du kan altid opgradere med flere RAM, da det er både billigt og nemt at gøre på egen hånd.

Du kan derfor med fordel starte med 16 GB RAM, hvis du vil billigt fra start. På den måde får du måske råd til at købe en gamer PC med et bedre grafikkort. Hvis prisen er ligegyldig for dig, bør du dog investere i flest mulige RAM.

Hvilken harddisk skal skal jeg vælge?

Harddisken er vigtig, når du skal spille, da det er den, der afgør, hvor lang tid, du bruger på at åbne et program. Du kan vælge mellem HDD og SSD, hvoraf HHD er den, der er langsomst. SSD er en hurtig harddisk, hvor du typisk gemmer dine vigtigste spil og dit styresystem. Du bør dog være opmærksom på, at en SSD-harddisk også er dyrere end en HDD-harddisk.

Det anbefales, at du vælger en gaming PC, der har både SSD og HDD, så du kan kombinere dem. Du kan også sagtens nøjes med en SSD, men det vil i langt de fleste tilfælde resultere i, at din gamer PC bliver dyrere end højest nødvendigt. Du bør dog aldrig vælge en gaming PC, som ikke har SSD-harddisk.

Hvilket bundkort skal jeg vælge til min gamer PC?

Bundkortet er det kort, der får alle de øvrige komponenter til at fungere i samspil med hinanden. Man kan sige, at det er selve hjernen i en gaming PC. Bundkortet kaldes også for et motherboard, og det er essentielt for, at din gamer PC fungerer optimalt.

Alle bundkort er unikke, da de passer til forskellige processorer, harddiske, RAM og strømforsyninger. Når du køber en gamer PC fra en producent, er du garanteret, at det hele fungerer sammen, men hvis du selv vil bygge din gamer PC, bør du være opmærksom på, at komponenterne skal kunne anvendes til bundkortet.

Der anvendes typisk to former for bundkort: AT og ATX. AT-bundkortet er det, der er ældst, og det bliver ikke længere brugt. I 80’erne blev alle PC’er baseret på denne form for bundkort, hvorfor din computer er af ældre dato, hvis den anvender dette bundkort.

I dag er alle gaming PC’er – og øvrige computere generelt – udstyret med et bundkort af typen ATX. ATX er en forkortelse for ‘advanced technology extended’. Denne type bundkort blev udviklet i 90’erne, og det er i dag dem, der branchestandard. Der findes forskellige videreudviklinger af ATX-bundkortet, som varierer i størrelsen

Øvrige komponenter til din gamer desktop

Udover ovenstående komponenter består en gaming PC af en række andre komponenter, der er vigtige. Disse fylder ikke så meget som førnævnte, men er alligevel værd at have med i dine overvejelser, når du skal købe en gamer desktop.

Strømforsyning

Strømforsyningen er et vigtigt komponent, som ofte bliver overset. Det er vigtigt, at strømforsyningen er af høj kvalitet, så den kan holde i mange år. Der er samtidig mindre risiko for, at den fejler, hvis du køber en high-end strømforsyning.

En god strømforsyning vil samtidig sikre, at dit bundkort, grafikkort og processor holder i længere tid. Herudover opnår du en langt bedre overlocking, ligesom en god strømforsyning har et minimalt strømforbrug og larmer minimalt.

Køling

Køling er en vigtig del af en gamer desktop, og heller ikke her bør du spare penge. Er der en effektiv køler i din gamer PC, vil der være mindre risiko for, at komponenterne går i stykker på grund af overophedning.

Særligt komponenter som grafikkort, RAM, processor, VRM og chipset bliver hurtigt varme, når du spiller krævende spil på din gamer PC. En færdigbygget PC, som dem du finder herover, vil altid være udstyret med en køler, men du kan altid montere flere, hvis kabinettet kan rumme det.

Kabinet

Kabinettet er den udvendige del af din gamer PC. Det er her, de øvrige komponenter i gamer PC’en placeres – eksempelvis bundkort, RAM, grafikkort og processor. Kabinetter fås i stort set alle størrelser, og de er mest væsentlige, hvis du planlægger at bygge din egen gamer PC.

Hvilken prisklasse skal jeg vælge?

Der er mange forskellige gaming PC’er på markedet, og de fås i vidt forskellige prisklasser. Som det er tilfældet med alle andre produkter, er prisen med til at definere, hvor høj kvalitet du får. Det betyder dog ikke, at du altid bør gå efter den dyreste model, da du ofte ender med at betale for meget for en maskine, der kan mere end dét, du har brug for.

Herunder følger en oversigt over de forskellige prislejer, en gaming PC kan inddeles i; low-end, mid-end og high-end. Der ikke nogle tydeligt definerede rammer for, hvornår en gaming PC er i den ene eller den anden prisklasse, men herunder følger en række tommelfingerregler, du kan forholde dig til.

Low-end gamer desktop

Her finder du gamer PC’er, som koster fra omkring 6.000 kr. og ned. Hvis du netop er begyndt at interessere dig for gaming, er det typisk dette prisleje, du bør kigge i. Det egner sig til dig, der er på et stramt budget, eller som blot gamer for sjov en gang imellem.

Det betyder ikke, at du ikke kan få en god gaming PC i dette prisleje, men blot, at du ikke kan få en, der kan klare de mest krævende spil på højeste settings. Du kan trække spil i Full HD på medium settings og en fornuftig FPS.

Mid-end gamer desktop

I dette prisleje befinder de mest solgte og populære gamer PC’er sig. Her kan du få en kraftfuld gaming desktop til en fornuftig pris, der typisk befinder sig mellem 6.000 kr. og 11.000 kr. Her får du en god PC, der kan trække tunge spil på høje settings, ligesom de fleste gaming PC’er i dette prisleje kan klare streaming.

Du kan sagtens vælge en PC i dette prisleje, hvis du spiller på et seriøst plan. Du skal ikke forvente, at den kan trække 4K, men det er de færreste, der rent faktisk har behov for at spille i 4K, så det vil ikke være en dealbreaker for de fleste.

High-end gamer desktop

I high-end prislejet finder du de bedste gamer PC’er, som har de nyeste komponenter. Du vil være i stand til at game i 4K på de højeste settings og stadig have en høj FPS. Når du vælger en maskine i denne prisklasse, får du kort sagt den bedste gamer PC på markedet.

Her vil du typisk skulle betale fra 11.000 kr. og op – til gengæld får du en fremtidssikret gaming PC, som egner sig til dig, der spiller på eliteplan og ikke ønsker at gå på kompromis med noget. Samtidig er det en high-end gaming PC, du skal have fat i, hvis du ønsker at streame dine spil.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget RAM skal man i en gamer computer?

En god mængde RAM til gaming er typisk 16 GB eller mere.

Hvad er vigtigst i en gamer pc?

Den vigtigste komponent i en gamer PC er ofte grafikkortet, da det er ansvarligt for at kunne håndtere de grafiske krav i de nyeste spil. Processor og hukommelse er også vigtige faktorer at tage i betragtning.

Hvor ofte skal en gamer pc opdateres?

Det afhænger af hvor hurtigt teknologien udvikler sig og hvor krævende spilene du spiller er. Generelt kan en gamer PC typisk holde sig relevant i et par år, før det er nødvendigt at opdatere dele af systemet.

Skriv en kommentar