Leder du efter et nyt gaming grafikkort, men er i tvivl om, hvilket du skal vælge? Vi har gjort benarbejdet for dig og fundet de bedste gaming grafikkort på markedet, så du undgår at spilde penge på et grafikkort, der ikke lever op til dine behov.
Grafikkortet, eller GPU’en, er afgørende for din spiloplevelse. Det sikrer, at din PC kan vise billeder og påvirker antallet af billeder per sekund (FPS). Et lavt FPS giver en dårligere spiloplevelse, især i actionspil, hvor forsinkelsesfri visning er kritisk. Målet er altid en høj og konstant FPS for at minimere input lag.
Grafikkortet er et vigtigt komponent i enhver gaming PC. De største producenter, Nvidia og AMD, laver grafikkort i forskellige prisklasser og med forskellig ydeevne. Dit valg bør afhænge af dit budget og behov. Der findes gode grafikkort i den lave ende af prisskalaen for hobbygamere, og kraftfulde kort i den dyre ende for seriøse gamere.
Vi har samlet de bedste grafikkort i en omfattende test herunder, så du nemt kan finde det grafikkort, der passer til dine behov.
Grafikkort: De bedste gaming grafikkort på markedet
Brug vores købsguide, når du skal finde dit næste grafikkort. Vi har sammenlignet de mest populære gaming-grafikkort på markedet og inddelt dem i kategorier, så du nemt kan vælge det, der passer til dit setup.
Opsummering af vores top 6:
- Bedste grafikkort på markedet: Nvidia GeForce RTX 4070 Ti
- Bedste grafikkort til prisen: Nvidia GeForce RTX 3060
- Næstbedste high end-grafikkort: Nvidia GeForce RTX 3080
- Bedste grafikkort til lavpris: Nvidia GeForce RTX 3050
- Bedste grafikkort i mellemklassen: AMD Radeon VII
- Bedste entry level-grafikkort: AMD Radeon RX 5700
Nvidia GeForce RTX 4070 Ti
Bedste grafikkort på markedet
CUDA Cores: 7,680
Core Clock: 2,310MHz
Boost Clock: 2,790MHz
Memory Clock: 21 GHz
Hukommelse: 12GB GDDR6X
Power Connector: 1 x 16-pin
Outputs: 2x HDMI, 3x DisplayPort
Få den ultimative gaming-oplevelse med markedets kraftigste grafikkort.
Om grafikkortet:
Det har været så godt som umuligt at få fat i de nyeste grafikkort fra NVIDIA’s RTX 40-serie, hvad enten du er på udkig efter RTX 4060, 4070, 4080 eller den helt store karl 4090’eren. Det er dog begyndt at være muligt at få fingrene i et af dem nu, men man skal være hurtig, for de går som varmt brød!
Det er svært at gå galt i byen med nogle af disse modeller, men vi har valgt at fremhæve 4070 Ti, da det i vores øjne er kongen på markedet lige nu.
Tager man et hurtigt kig på CUDA core tallene, så ser man hurtigt at det ikke er så lille en opgradering fra deres tidligere 30-serie. Faktisk er vi oppe og ramme dobbelt så høje tal, som på de deres foregående serie’s stærkeste kort. Det er ikke så lidt.
Har endnu ikke selv haft mulighed for at få fingrene i et af disse kort, så kan ikke give en hands-on anmeldelse lige nu. Kan dog med garanti sige, at du ikke finder et bedre kort end dette lige nu.
Vi arbejder på mere info omkring dette kort lige nu…
Nvidia GeForce RTX 3060
Bedste grafikkort til prisen
Stream Processors: 3,584
Core Clock: 1,320MHz
Boost Clock: 1,807MHz
Memory Clock: 12Gbps
Hukommelse: 12GB GDDR6
Power Connector: 1 x 8-pin
Outputs: 2x HDMI, 2x DisplayPort
Et fremragende gaming-grafikkort til en god pris, der opfylder de fleste gameres behov.
Om grafikkortet:
Det er ingen hemmelighed, at Nvidia-grafikkort er kendt som nogle af de bedste på markedet, og Nvidia GeForce RTX 3060 er ingen undtagelse. Her er tale om et fremragende grafikkort – særligt prisen taget i betragtning. Det kan konkurrere med langt dyrere grafikkort, da det har en tilpas ydeevne til de fleste gameres behov.
Du vil sjældent opleve, at du har et setup, der ikke kan trækkes af dette grafikkort. Kortet kan bruges til 4K-gaming, understøtter VR og egner sig perfekt til dig, der er seriøs omkring din gaming. Samtidig koster grafikkortet ikke en bondegård, så her er virkelig tale om et godt valg, hvis du ikke vil ud at ofre en bondegård for dit nye gaming grafikkort. Grafikkortet blev sat til salg i Februar 2021 og har siden lanceringen været utroligt populært. Nvidia GeForce RTX 3060 har Nvidias unikke Turing-arkitektur, der giver en kraftfuld ydeevne og detaljeret grafik, der kører helt smooth i de fleste opløsninger.
Med Turing-arkitekturen forenes shaders med raytracing i realtid, ligesom der er flere AI-funktioner indbygget i GPU’en. Det lyder måske teknisk, men faktum er, at du får et virkelig kraftfuldt grafikkort, der egner sig perfekt til de fleste gameres behov.
Grafikkortet har en dedikeret raytracing-hardware, som leverer flere end 10 giga-rays i sekundet. Det er op til 10 gange så mange som i de forrige generationer. Raytracing gør det muligt at gengive fysiske elementer i spillet nøjagtigt, så skygger, refleksioner,
belysning og brydninger bliver gengivet i realtid.
Grafikbufferen i dette kort er 12GB GDDR6, og hukommelseshastigheden er 14 Gbps. Nvidia GeForce RTX 3060 har 3584 CUDA-kerner, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til dets forgænger, Nvidia GeForce RTX 2060, der havde 1920 kerner. Grafikkortets CPU-hastighed ligger på 1650 MHz.
Konklusion
Nvidia GeForce RTX 3060 er på alle måder et godt grafikkort. Der fås bedre på markedet, men de ligger i en helt anden prisklasse – og der er i langt de fleste tilfælde ikke behov for kraftigere specifikationer, end du får her, hvis du har et almindeligt gaming-setup.
Dette grafikkort er et oplagt valg til dig, der er seriøs omkring din gaming og ikke ønsker at gå på kompromis – men heller ikke ønsker at betale flere tusinde kroner mere for et dyrere grafikkort for at få nogle få ekstra specifikationer, da dette klarer de fleste gameres behov.
Nvidia GeForce RTX 3080
Næstbedste high end-grafikkort
Stream Processors: 4,352 CUDA
Core Clock: 1,440MHz
Boost Clock: 1,830MHz
Memory Clock: 14Gbps
Hukommelse: 10GB GDDR6
Power Connector: 3 x 8-pin
Outputs: 1x HDMI, 3x DisplayPort
Få en super gaming-oplevelse med et af markedets kraftigste grafikkort.
Om grafikkortet
Dette grafikkort er det ideelle valg for dig, der ønsker det absolut bedste, markedet har at byde på. Der findes ikke andre grafikkort, der har samme performance og billedkvalitet som Nvidia GeForce RTX 3080 til samme pris. Det er er af de mest kraftfulde grafikkort i Nvidias 30-RTX-serie, der er kendetegnet ved den innovative Turing-arkitektur.
Turing-arkitekturen betyder, at grafikkortet leverer en langt bedre grafik end stort set alle andre GPU’er. Hvis du virkelig går op i gaming, er det Nvidia GeForce RTX 3080 det grafikkort, du bør vælge. Det afspejles også i prisen, der ligger i den høje ende af skalaen.
Til gengæld kan det uden problemer trække 4K-skærme, så hvis du vil bygge en gaming PC, der kan trække 4K, eller opgradere dit nuværende setup, så er RTX 3080 det oplagte valg. Du får bare ikke et bedre grafikkort på markedet lige nu.
Nvidia GeForce RTX 3080 er uden sammenligning det bedste gaming grafikkort fra GeForce 30-serie, der kom på markedet i september 2020. Det skyldes ikke mindst antallet af kerner – faktisk har grafikkortet flere kerner end de fleste andre på markedet, idet det har hele 8704 Nvidia CUDA-kerner.
Hukommelsen er 10GB GDDR6X, hukommelseshastigheden er på hele 14GB i sekundet, og bredbånds-hukommelsen er på 616GB i sekundet. Den normale core-hastighed ligger på 1440 MHz, imens den høje core boost-hastighed er på 1830 MHz.
Nvidia GeForce RTX 3080 understøtter raytracing i realtid, så du får den ultimative spiloplevelse, uanset hvor høje settings du spiller på. Herudover understøtter grafikkortet VR og G-Sync, og så du kan tilslute helt op til 4 skærme. Fysisk er GPU’en forholdsvist stor med en længde på 32,3 cm og en højde på 12 cm.
Konklusion
Nvidia GeForce RTX 3080 er et af de absolut bedste gaming grafikkort på markedet, og det er det oplagte valg, hvis du er seriøs omkring gaming. Selvom prisen ligger i den høje ende, får du en usammenlignelig performance, der egner sig til 4K-gaming og VR.
Dette grafikkort er perfekt til dig, der ikke går på kompromis, hvad angår kvalitet og spiloplevelse. Det er det absolut bedste valg, når du skal bygge en virkelig kraftfuld gaming PC, så du får den maksimale gaming-oplevelse.
Nvidia GeForce RTX 3050
Bedste grafikkort til lavpris
Stream Processors: 1,408
Core Clock: 1,552MHz
Boost Clock: 1,792MHz
Memory Clock: 14Gbps
Hukommelse: 8GB GDDR6
Power Connector: 1 x 8-pin
Outputs: 2x HDMI, 3x DisplayPort
Et sublimt grafikkort til lavpris, der sagtens kan hamle op med langt dyrere modeller.
Om grafikkortet
Nvidia GeForce RTX 3050 er det oplagte valg til dig, der ønsker et budgetvenligt grafikkort, men alligevel vil have en sublim ydeevne, der kan matche grafikkort i den dyrere ende af prisskalaen.
Det er det perfekte gaming-grafikkort til dig, der netop er begyndt at game, men stadig har krav til performance, ydeevne og generelle features. Nvidia GeForce RTX 3050 dækker de fleste behov, og er et virkelig godt grafikkort til prisen.
Det er en væsentlig opdatering fra den forhenværende model, GTX 1660, selvom også den model må betegnes som værende en succes blandt lavpris-grafikkort. Nvidia GeForce RTX 3050 klarer 1080p-gaming uden problemer.
Her er tale om et af de billigste grafikkort på markedet, i hvert fald hvis vi skal sammenligne med, hvad du får. Det er virkelig et kraftfuldt gaming-grafikkort i forhold til de øvrige modeller i samme prisklasse. Du kan snildt game på en 1080p-skærm på højeste settings, helt uden det kan mærkes, at du anvender et grafikkort i den lave ende af prisskalaen.
Desuden har Nvidia GeForce RTX 3050 2560 CUDA kerner og en overclocked core clock på 1552 MHz og boost clock på 1792 MHz, hvilket giver en kraftfuld ydeevne. Det understøtter også PCI-Express 4.0 x16, 2 x HDMI 2.1 og 3 x DisplayPort 1.4 tilslutninger, så du har flere muligheder for at tilslutte skærme og andre enheder.
Grafikkortet kommer også med en low noise cooler fra Gigabyte WindForce 2X, så du kan game i timevis uden at skulle bekymre dig om at det bliver for varmt.
Sammenligner man med det ældre og dyrere Nvidia GeForce GTX 1660 Ti, får du en lignende oplevelse til en langt mere favorabel pris med Nvidia GeForce RTX 3050. Der er således ingen grund til at investere i det dyrere grafikkort længere.
Nvidia GeForce RTX 3050 er et fantastisk valg for dem, der ønsker at opgradere deres grafikkort uden at investere i de dyrere modeller. Det giver en god ydeevne og flere tilslutningsmuligheder til en rimelig pris.
AMD Radeon VII
Bedste grafikkort i mellemklassen
Stream Processors: 3,840
Core Clock: 1,400MHz
Boost Clock: 1,800MHz
Memory Clock: 2Gbps
Hukommelse: 16GB HDM2
Power Connector: 2 x 8-pin
Outputs: 1x HDMI, 3x DisplayPort
Et virkelig godt grafikkort med høj framerate og generel ydeevne til dig, der er seriøs omkring gaming.
Om grafikkortet
Dette AMD-grafikkort er et godt gaming-grafikkort, der egner sig til dig, der ønsker en stærk ydeevne. Grafikkortet kan kobles til både 4K og VR, så ligegyldigt hvilke gaming-præferencer, du har, er AMD Radeon VII et oplagt valg.
Grafikkortet er et utroligt stærkt valg, og flere professionelle eSports-udøvere som Magnet fra Fnatic Rainbow Six Siege og Arteezy fra Evil Geniuses Dota har blåstemplet det. Frameraten er høj og pålidelig, så du får det maksimale ud af gaming-oplevelsen.
AMD Radeon VII er et grafikkort, der giver en høj performance til en yderst fordelagtig pris. Det har masser af VRAM samt en stærk 4K og 1440p-performance. Det er ikke helt så hurtigt i de mere krævende spil som andre modeller, men til prisen er det særdeles udemærket.
GPU’en er det første grafikkort i verden, der har 7nm-arkitektur og HBM2 VRAM. Det giver en høj opdateringshastighed, hvad angår frames, ved HDR-spil med en opløsning på 1080p og 4K. Performancen er helt i top ved disse skærmopløsninger, og du finder næppe et grafikkort i samme prisklasse, der kan matche dette.
Den maksimale opløsning er 7680x4329p, og du kan koble helt op til fire skærme til grafikkortet. Det har 16GB hukommelse, og budbredden er 4096-bit. Målene er 26,7 cm x 12,1 cm, så der er tale om et af de større grafikkort på markedet.
Den helt særlige Radeon-software giver en ekstraordinær gaming-oplevelse. Der ikke er ray tracing i grafikkortet, så hvis du kan undvære denne feature, er det et oplagt gaming-grafikkort til en attraktiv pris.
Samtidig egner grafikkortet dig til VR-gaming, da det kommer med Radeon VR Ready Premium-features, der giver en smooth VR-oplevelse. Med AMD Radeon VII er du garanteret en høj framerate, uanset hvilken VR-enhed du anvender. Der er to HDMI-udgange i grafikkortet, så du kan forbinde et VR-headset, uden du skal til at frakoble skærmen.
Har du en AMD FreeSync-kompatibel skærm, kan du med fordel købe dette grafikkort, da det minimerer både lag og screen tearing, så du får en glidende oplevelse uden lag.
Konklusion
AMD Radeon VII er et særdeles fremragende grafikkort, der anvendes af flere professionelle gamere verden over. Det har en høj framerate, egner sig til høje opløsninger, kan tilsluttes VR, og der kan kobles hele fire skærme til kortet uden problemer. Herudover er det udstyret med AMD FreeSync, der gør gameplayet endnu mere smooth.
Et oplagt valg, hvis du er seriøs omkring gaming, men ikke har behov for det absolut bedste gaming-grafikkort på markedet. Der er ikke ray tracing i, og du kan opleve, at det ikke kører helt så smooth, hvis du spiller virkeligt tunge spil, men det er mere end rigeligt til at dække langt de fleste behov hos amatører såvel som professionelle gamere.
AMD Radeon RX 5700
Bedste entry level-grafikkort
Stream Processors: 2,560
Core Clock: 1,605MHz
Boost Clock: 1,755MHz
Memory Clock: 14Gbps
Hukommelse: 8GB GDDR6
Power Connector: 1 x 8-pin; 1 x 6-pin
Outputs: 1x HDMI, 3x DisplayPort
AMD Radeon RX 5700 er et kraftfuldt grafikkort, der snildt kan følge med langt dyrere konkurrenter.
Om grafikkortet
AMD Radeon RX 5700 er lillebroderen til det kraftigere (og tilsvarende dyrere) AMD Radeon RX 5700 XT. Her er tale om et referencekort med blowerstyle-køling. Der er ikke gjort helt så meget ud af hverken design og luftindtag som ved den dyrere XT-mode.
Det betyder dog ikke, at her er tale om et decideret grimt grafikkort. Det er gjort i grå nuancer, der bliver brudt af RADEON-logoerne i rød. Det ydre har dog ingen indvirkning på selve indmaden, der, omend specifikationerne ikke virker til at være alt for kraftfulde, sagtens kan hamle op med konkurrerende gaming-grafikkort i højere prisklasser.
AMD Radeorn RX 5700 har 36 Compute Units og en boost clock-frekvens på 1725 MHz. Herudover har det 2304 Stream Processors, hvilket giver en Compute Performance på 7,95 TFLOPS.
Ovenstående betyder, at strømforbruget ligger på 180 watt, hvilket er væsentligt lavere end XT-modellen på 225 watt. AMD Radeon RX 5700-grafikkortet kommer med 8GB GDDR6 VRAM og en båndbredde på 448GB pr. sekund.
Blowerstyle-køleren fungerer ved, at der trækkes kold luft gennem fronten, som efterfølgende blæses ud gennem bagenden. Det giver både fordele og ulemper, da den larmer en smule – til gengæld er grafikkortet fint energioptimeret, så larmen fra køleren kun bliver en smule generende ved overophedning.
Konklusion
AMD Radeon RX 5700 er et prisvenligt grafikkort, der performer godt på de fleste parametre. Det gælder i særdeleshed, når der games på 1080p, og her er tale om et virkelig godt entry level-kort til prisen. Det kan snildt kæmpe mod andre og dyrere grafikkort. Ydeevnen er ligeledes virkelig god i forhold til kortets specifikationer og generelle målgruppe.
Blowerstyle-køleren og energioptimeringen i grafikkortet gør, at kortet ikke overopheder. Selvom man kunne frygte, at det ville larme grundet køleløsningen, er der intet at være urolig for. Det larmer nemlig ikke på en måde, som ikke er til at leve med.
Relateret nyhed: RTX 3080 revet væk
Værd at vide om grafikkort
Det er værd at sætte sig ind i de forskellige specifikationer, før du vælger hvilket grafikkort, der bedst matcher dit behov. Der er mange faktorer, der har indvirkning på dit valg, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke specifikationer du skal være særligt opmærksom på, når du vælge grafikkort.
Disse specifikationer skal du kigge efter
Når du skal spille spil på din computer, er det grafikkortet, der er det absolut vigtigste komponent. Er dit grafikkort ikke skabt til gaming, vil du i de fleste tilfælde opleve, at det går udover spiloplevelsen.
Er du i tvivl om, hvad du du skal være opmærksom på, når du skal vælge gaming-grafikkort, følger her en gennemgang af de specifikationer, der bør have den største indflydelse på dit valg.
Opløsning
Jo højere opløsning, din skærm har, des mere performance har du brug for. Det er krævende, hvis du spiller på en 4K-skærm, og her har du behov for et kraftfuldt grafikkort, der kan ‘skubbe’ flere pixels gennem systemet. Spiller du på en skærm med en opløsning på 1080p, kan du nøjes med et grafikkort, der har en lavere ydeevne.
Videohukommelse
Anvender du en 4K-skærm til gaming, bør du vælge et grafikkort med minimum 8GB videohukommelse. Gamer du på en skærm med opløsningerne 1920x1080p eller 2560x1440p, kan du nøjes med 4GB videohukommelse.
Synkronisering
Generelt er der to termer, der gør sig gældende her; FreeSync og G-Sync. Det er en variabel opdateringshastighedsteknologi, der synkroniserer GPU’ens framerate med skærmens opdateringsfrekvens.
Understøtter din skærm AMD’s FreeSync, skal du bruge et Radeon-kort, hvorimod en G-Sync-kompatibel skærm i de fleste tilfælde kræver et Nvidia GeForce-grafikkort, omend det efterhånden er muligt at afvikle G-Sync på FreeSync-skærme også.
Overclocking
På et tidspunkt vil dit grafikkort begynde at halte, uanset hvor stærkt det er. Det sker, hvis du skruer alle indstillinger helt i vejret, så dit grafikkort sættes på en prøve ved at skulle yde det absolut maksimale. Det lyder måske ikke helt sundt, men det betyder faktisk, at du kan få det til at performe bedre, da det vil arbejde hårdere og dermed levere bedre resultater.
Det vil du kunne se med det samme, når du gamer. Framerates bliver mere stabile, og generelt vil dit grafikkort kunne performe bedre. Du forbedrer med andre ord dit grafikkort, når du overclocker det. Du skal dog være opmærksom på, at overclocking ikke er uden risici. Du er nødt til at tage dine forholdsregler, da du vil komme til at presse dit grafikkort til grænsen, og der vil altid være en risiko for, at det går galt.
Samtidig bør du læse garantien på dit grafikkort, da den i visse tilfælde kan bortfalde. Som regel er der dog intet at frygte, da typisk er en sikker og nem måde at få grafikkortet til at performe bedre. Du skal ikke forvente, at du kan komme til at spille spil, der kræver bedre specifikationer end det, der er i dit grafikkort, men blot at dit grafikkort vil have en bedre og mere stabil performance i de spil, du allerede kan spille.
Du kan overclocke dit grafikkort på flere måder, men det anbefales, at du anvender et stykke software, selvom du også kan gøre det direkte i BIOS. Software er langt mere brugervenligt, og samtidig vil du kunne se grafikker over, hvad det er, du foretager dig, så du undgår at ødelægge dit grafikkort.
Relateret artikel: De bedste CPU’er
RAM og hukommelse
Hvor mange RAM, der sidder i et grafikkort, har ikke meget at sige, i forhold til hastigheden i computerspil. RAM bruges primært, når billeder i høj opløsning skal lagres, samt hvor mange farver billederne skal vises i. Spiller du spil i lav opløsning, vil der ikke være behov for specielt mange RAM i grafikkortet – det vil der til gengæld, hvis du gamer med højeste settings, da det stiller større krav til hukommelsen.
Det kommer derfor an på dit behov, hvor mange RAM du skal have i dit grafikkort. Nogle vil være tjent med få antal, mens andre kræver flere. Bruger du en gaming-skærm med en opløsning på 4K, er det nødvendigt, at du har et grafikkort med minimum 8GB hukommelse, imens du kan nøjes med 4GB, hvis du gamer på 1920x1080p.
Valg af skærm
Den skærm, du anvender, når du gamer, har en indflydelse på, hvilket grafikkort du skal vælge. Der findes masser af forskellige skærme, der har forskellige opløsninger og refresh rates. Udvalget er særligt stort, når du skal vælge den bedste gaming skærm til dit behov.
Den skærm, der oftest anvendes, er Full HD-skærmen, der har en opløsning på 1920x1080p. Typisk har gaming-skærme en høj opdateringsfrekvens; Hz. Har din skærm 120 Hz, betyder det, at billedet opdateres 120 Hz i sekundet. Jo højere refresh rate din skærm har, des mere roligt og detaljerigt billede får du. Særligt i first person shooter-spil er det essentielt, at opdateringsfrekvensen er hurtig, da det giver flere detaljer i billedet.
Jo højere en opløsning, din skærm har, des flere pixels er der pr. billede. Det betyder, at det bliver tungere at trække for dit grafikkort. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken skærm du skal bruge, når du vælger gaming-grafikkort.
Anvender du en Full HD-skærm med 60 Hz, bliver der genereret 124.416.000 pixels hvert sekund. Har du en 4K-skærm med 144 Hz, skal der genereres 1.194.393.000 pixels i sekundet, hvilket stiller væsentlige krav til dit grafikkort.
Nvidia-grafikkort
Nvidia Corporation er et teknologiselskab, der har hovedsæde i Santa Clara, Californien. Nvidia er den absolut største producent af gaming-grafikkort, og særligt deres GeForce-serie er at finde i gaming pc’er verden over.
Nvidia-grafikkort er blandt de kraftigste i verden, og udover deres GeForce-serie fås også Titan og Quadro-grafikkort. Virksomheden blev stiftet i 1993 og har siden etableret sig som markedsledende ved at lancere grafikkort med innovative teknologier, som eksempelvis deres Turing-arkitektur.
AMD-grafikkort
AMD er kendt for deres Radeon-grafikkort, der over en årrække er blevet forfinet, så de efterhånden er lige så kraftige som Nvidia, som eller har været markedsledende i en lang årrække. Udover grafikkort producerer AMD også gaming pc’er, laptops, skærme, processorer og servere.