Kun de allerheldigste fik nappet et af Nvidia’s RTX 3080 da det blev udgivet. Founders Edition var væk på få sekunder på, og partner-kortene blev ligeledes revet væk. Så hvor kan man så købe Nvidia’s vanvittige nye kort? Vi har kigget rundt og fundet frem til det.
Nvidia’s nye GeForce RTX 3080 er uden tvivl det bedste grafikkort du kan få lige nu. Derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at kortet mildest talt blev revet væk på få sekunder. Ikke nok med at tusindvis sad klar ved tasterne, så var der også bot-scrapers der sørgede for at de begrænsede antal grafikkort var væk på ingen tid.
Læs også: Sony undskylder – PlayStation 5 forudbestillinger revet væk.
Forudbestil RTX 3080
Så hvordan får man lige fingrene i det meget eftertragtede grafikkort? Du kan vælge at forudbestille dit Nvidia RTX 3080 her, og på den måde være sikker på at modtage dit kort i næste omgang. Næste omgang af RTX 3080 forventes nemlig også at blive udsolgt på rekordtid.
Køb prebuilt PC med RTX 3080
En anden mulighed for at få fingrene i et RTX 3080 er ved at købe en prebuilt PC, som har kortet. For alle dem der egentlig bare gerne vil opgradere deres grafikkort er dette ikke en optimal løsning. Ikke desto mindre er det den eneste løsning, hvis du absolut vil have fat i et RTX 3080 lige nu. Du kan dog godt forvente, at du skal have den store pengepung frem for disse prebuilds.
Du kan finde en liste over forhandlere, som har Prebuilt computere med RTX 3080 her.
Vi opdaterer løbende denne artikel..