SteelSeries Rival 710 er en gamer mus i en klasse for sig, hvis man sammenligner med andre modeller i samme prisniveau. Selvom den befinder sig i den høje ende af prisskalaen, er det vanskeligt at finde andre modeller, der klarer sig lige så godt, hvad angår funktioner såvel som performance.
SteelSeries Rival 710 er efterfølgeren til Rival 700-modellen, hvilket er tydeligt. De fleste funktioner er bibeholdt, men 710-udgaven er blevet fintunet, så den overgår sig selv. Prisklassen er i den høje ende, men kombinationen af performance og tilpasningsmuligheder retfærdiggør den – også selvom du kan finde billigere high end-gamermuse på markedet.
Prisen for SteelSeries Rival 710 er i den høje ende, hvilket automatisk gør, at flere vil fravælge den. Særligt kan det høje prisniveau virke afskrækkende for hobby-gamere, der ikke har behov for alle de indstillinger og features, der følger med Rival 710.
Går du op i gaming, og ønsker du at forbedre din performance, bør du overveje den. Den er en oplagt kandidat, hvis du spiller på højt niveau eller har behov for en mus, der performer bedre, end den du har på nuværende tidspunkt. Listen over features gør, at den er svær at slå af tronen, næsten uanset hvor meget du er villig til at ofre.
Specifikationer
DPI: 100-12.000 CPI
Vægt: 135g
Sensor: SteelSeries TrueMove3 Optical Gaming Sensor
RGB: 2 Zoner
Knapper: 7
Polling rate: 1ms – 1000Hz
Greb: Palm + Claw
Ambidextrous: Nej
Design og komfort
Materiale og kvalitet
SteelSeries Rival 710 er en lækker gamermus af høj kvalitet. Den er forholdsvist simpel i sit design, der er gjort af hård plastik, men med en blød beklædning, som dækker hele overfladen. Det gør den enormt komfortabel, særligt hvis du skal spille i lang tid ad gangen.
Kvaliteten af de materialer, der er anvendt, er helt i top. Den har en premium-følelse over sig, og den virker stabil og holdbar.
Komfort
SteelSeries Rival 710 er enormt behagelig at holde om, hvilket i høj grad skyldes beklædningen, der er på overfladen. Faktisk er det vanskeligt at finde en anden gamermus, der føles lige så godt som denne.
Her er tale om en stor gamermus på hele 135 gram. Det kan være dealbreaker for nogen, men det handler primært om, hvad man er til. Der er dog ingen tvivl om, at den er af enormt god kvalitet og vil holde i mange år, hvilket er en klar fordel for en mus i denne prisklasse.
Knapper og scroll-hjul
Størrelsen på SteelSeries Rival 710 gør, at der er plads til hele 7 programmérbare knapper. Det er mere end rigeligt til at opfylde de flestes behov, da man typisk ikke har brug for flere. Knapperne har en god trykdybde, og de giver en sprødt kliklyd, hvilket bestemt ikke er et minus.
Scroll-hjulet er afbalanceret og fungerer upåklageligt. Der er en behagelig gummitekstur med et lækkert finish, der gør, at du ikke kommer til at aktivere det utilsigtet. Heller ikke her kan der sættes en finger på noget. Alt er i høj kvalitet, behageligt og fungerer virkelig godt.
Bag scroll-hjulet finder du en CPI-switcher, der gør det muligt at ændre CPI-level. De forskellige komponenter i musen kan desuden skiftes ud, så du behøver ikke at bekymre dig om slitage. Det betyder også, at du kan opgradere musen, hvis du eksempelvis vil have mere kraftfulde sensorer, når de engang bliver udgivet i fremtiden. Herudover kan kablet udskiftes, så du ikke er stuck, hvis det går i stykker.
Features
Sensor
En væsentlig forbedring ved Rival 710, hvis man sammenligner med forgængeren, er sensoren; TrueMove 3. Du kan indstille følsomheden i CPI-niveauer, der spænder fra 100 til 12.000. Sensoren er enormt følsom, så den egner sig i særdeleshed til FPS-spil, hvor du skal reagere hurtigt.
Herudover er TrueMove 3-sensoren udviklet til at bekæmpe utilsigtede bevægelser, så det ikke går udover gameplayet. SteelSeries lover således, at der ingen lag, utilsigtet acceleration, eller at andre fejl vil opstå. Du får en 1:1-oplevelse, hvor dine bevægelser registreres i realtid. Lift off-distancen er optimal, men der er desværre ikke mulighed for at justere den, hvis den ikke falder i din smag.
Software
Med SteelSeries Engine 3-software kan du indstille din Rival 710-gamermus, så den matcher dine præferencer. Her har du et hav af muligheder for at finjustere indstillingerne, så alt fra knapper til lys reagerer, som du ønsker det.
Herudover kan du justere på mere avancerede indstillinger, såsom angle snapping og polling rate. Selve brugerfladen er enormt brugervenlig og lækker, men det kræver, at du har erfaring med denne type software, hvis du vil justere de forskellige indstillinger optimalt.
Som en unik feature ved Rival 710 har du mulighed for at vælge hvilket billede, der skal vises på OLED-displayet, som er placeret på venstre side af musen. Selvom du ikke har at gøre med særligt mange pixels, er det stadig nok til at være en sjov gimmick, der kan personliggøre din mus.
Performance
At musen er af høj kvalitet er ikke kun noget, der ses på designet og funktionerne med designet og funktionerne at gøre – det mærkes også tydeligt, når musen er i brug. Selvom her er tale om en dyr mus, så er prisen rimelig. SteelSeries Rival 710 lever ikke bare op til forventningerne, men overgår dem.
Sensoren er begrænset til 12.000 CPI (Counts Per Inch), hvilket er lavere end de 16.000 CPI, som ellers typisk ses i andre gamermuse i denne prisklasse. I praksis betyder det dog ikke det store – musen har den velkendte TrueMove 3-sensor, som også findes i SteelSeries Rival 600. Her er tale om en virkelig præcis sensor, der giver mulighed for 1:1-tracing, uanset hvilken CPI-level, du foretrækker.
Musen er smooth, træfsikker og behagelig, ligegyldigt hvilket spil du bruger den til. Selv på 4K-displays kan man ikke sætte en finger på dens performance. Det eneste, der mangler, er den ekstra sensor, der er placeret i Rival 600, som har til formål at reducere musens bevægelse ved lift off, men i det store hele er det uden betydning – Rival 710 befinder sig stadig blandt de absolut bedste gamermuse på markedet.
Konklusion
SteelSeries Rival 710 er træfsikker og en lækker gamermus, både hvad angår performance, kvalitet og funktioner. Du får virkelig meget for pengene, selvom musen befinder sig blandt de dyrere modeller på markedet. Med en høj pris medfølger høje forventninger, og Rival 710 indfrier dem ikke bare – den overgår dem.
Selvom der er et par gimmicks med i pakken, såsom vibrationer og OLED-displayet, som reelt set er ligegyldige for, hvordan Rival 710 performer i action, så gør det ikke noget. Det fjerner ikke fokus fra det overordnede indtryk, musen efterlader.
Rival 710 er behagelig, ligger virkelig godt i hånden, og alle dele kan udskiftes, så du risikerer ikke, at den ikke kan bruges længere, bare fordi enkelte dele går i stykker. De kan nemt udskiftes, ligesom du kan opgradere alle komponenter, hvis du får behov for mere power.
Der findes billigere gamer muse på markedet, men hvis du vil have det bedste af det bedste, bør du investere i Steelseries Rival 710.
Bemærk: Dette er produktvideoen for SteelSeries Rival 700 – forgængeren til Rival 710. Forskellen på Rival 700 vs Rival 710 er, at de har opgraderet sensoren til deres TrueMove3 sensor. Derudover er switchesne blevet forbedret.
Hvis du er intereseret i flere guides, kan du herunder se nogle af vores tidligere atikler: